Kom i gang med automatisering

Hvorfor er automatisering sælgerens bedste ven?

Tenna von Cappeln

Automation for sælgere begynder at vinde frem. Læs her om, hvordan det kan frigive tid, så du har mere tid og energi til den personlige relation i salgarbejdet.

No items found.
23.6.20

Hvad har automatisering overhovedet med salg at gøre? Det kan du med rette spørge! Og jeg vil give dig ret. Salg er i sin kerne alt det, der er menneskeligt og meget lidt robot: Menneskelig relationsopbygning, ildhu, positivt sind, gå-på-mod, tålmodighed, aktiv lytning og behovsafdækning. For bare at nævne nogle elementer!

Men er automatisering ikke kun for marketingafdelingen?

De seneste år er automatisering i marketingafdelingen virkelig vundet indpas. Automatiserede rækker af nyhedsbreve, segmentering af hjemmesidens opbygning og målrettede annoncer osv. Derfor kan du med rette tænke, hvad automation har at gøre i salgsafdelingen? Det er jo netop dér, hvor det rigtige menneske tager over!

Men tænker du over det, så er det menneskelige element netop hovedpointen med at indføre automatisering i salgsarbejdet. For salgsarbejdet kræver så meget energi, fokus, overskud og ikke mindst tid at udføre godt. Her kan automatiseringen faktisk hjælpe dig med at frigive både tid, men også overskud. Mange af den slag ‘så gør jeg bare lige’-opgaver slider på din energi og snupper din frokostpause.

Og udover at varetage en række konkrete opgaver, kan automatisering hjælpe dig med at bevare overblikket. Du kan designet og styre dit eget forløb, så maskineriet hjælper dig med at huske at vende tilbage på de rigtige tidspunkter på den rigtige måde.

Så den slags automation, jeg er inde på her, er ikke en chatbot eller en irriterende ‘Hvordan var din oplevelse’-spørgeskemaer. Det er alle de ting, du til daglig bruger rigtig lang tid på, men som du ikke nødvendigvis tænker over.


Automatisering, der faktisk frigiver DIN tid til mere salg, der batter

Marketing automation og inbound marketing kan muligvis ‘servere’ varme leads til dig. Eller også har du ikke engang den luksus, men skal opdyrke og bygge relationerne selv. Vi kan godt blive enige om, at arbejdet ikke er færdigt, når du kan notere dit lead i CRM-systemet.

Du skal udbygge, vedligeholde og arbejde med dit lead. Og selvom der kommer et mindre prøvekøb, er arbejdet ikke slut endnu. Din tid ved telefonen, det fysiske eller online møde, kaffepausen til konferencen osv. er den vigtige tid udadtil. Og så er der al forberedelsen. Og ikke mindst opfølgningen.

Alle de mails, du sender, mødekalenderindkaldelser, remindere og/eller ventende på et distret lead. Al det arbejde slipper du ikke for. Men du kan lette det gevaldigt. Hvem siger, at du behøver at huske, at du skal sende en mail til dit lead? At du skal minde ham eller hende om jeres møde, tidspunktet for mødet og ikke mindst stedet (hvad enten det er fysisk eller online). Alt det er opgaver, du kan automatisere og lette, så du bruger langt mindre tid på den del. Du kan læse vores artikel med et uddybet eksempel på en automatisering, du som sælger kan få gavn af: 'Sådan planlægger du en automatiseret, personlig e-mail'.

Det er simpel matematik. Jo mindre tid du bruger på manuelle opgaver, des mere tid har du til det vigtige arbejde, der virkelig gør en forskel for salget.


Hvilken type automatisering kan spare tid for sælgeren?

Der er i hovedreglen to forskellige former for automatisering, der kan spare dig tid som sælger. Det ene er alle småopgaverne: Opsættelse og udfyldelse af et slideshow, en mail med tak for et godt møde osv. Og så er der de mere komplicerede opgaver. Fx hvis det kræver mange forskellige elementer at beregne en pris. Så kan en automatiseret prisberegner virkelig være en stor hjælp. Det øger også konverteringen meget, hvis du kan udregne prisen på mødet og tage snakken omkring prisen i stedet for at skulle sende det i et tilbud - eller bedre, men tidskrævende, at ringe op eller afholde endnu et møde, hvor prisen er med.

Har du en meget struktureret salgsproces kan du godt arbejde med at automatisere mere komplicerede opgaver. Fx en række af personlige e-mails. Forskellen på det og de mails, som marketingafdelingen sender afsted er, at de er personlige. De er fra dig. Du kan automatisere det 100%, men det vil vi i mange tilfælde ikke anbefale. Du kan sende mailrækken til dig selv, hvor dit leads kontaktoplysninger og mail er sammen med skabelonen for den mail, du skal sende. Så kan du rette og tilføje - eller lade være med at sende den, hvis det ikke giver mening. Et konkret eksempel er alle de småopgaver, der er i forbindelse med et møde, som du kan læse mere om i artiklen: 'Sådan kan du automatisere mødeindkaldelsen' her.

Når du automatiserer på denne måde kan du gøre processen enormt fleksibel. Og det gør det muligt at lette dit arbejde med at skrive e-mails, så du sparer rigtig mange timer. Samtidig er det uden at risikere at sende en forkert mail eller miste overblikket over, hvem og hvornår du sender dine e-mails.

100 opgaver du kan automatisere

Få hele listen fyldt med ideer til alt det, du kan automatisere: inden for salg, kundekontakt, rutineopgaver og meget mere.
Få listen
Verden bygges allerede af ikke IT-udviklere.
Vil du med på vognen?
Det er nemt at komme i gang. Vi lærer dig værktøjerne og tricksene, hvis du vil udvikle en smart business med masser af automatisering ✌️
Lær automatisering