Få overblikket

Tag styring over teknologien med 'Decision Intelligence'

Tenna von Cappeln

Forstå hvad 'Decision Intelligence' er, og hvordan det er det naturlige, næste skridt i den digitale revolution.

No items found.
25.6.20

Du er mere end vant til din computer, mobil og smartwatch. Alligevel kan begreber om automatisering, internet of things og kunst intelligens få dig til at få en umærkelig følelse af ærefrygt. Hvis du oplever, at begreberne er tågede og forvirrende, er det på ingen måde unormalt. Tværtimod. Har du samtidig studeret på en af de ‘bløde’ humane eller samfundsvidenskabelige uddannelser, vil du sandsynligvis føle en vis frustration. En frustration over, at der bliver truffet så mange ulidelige, tåbelige og ugennemtænkte beslutninger omkring teknologierne. Beslutninger, der har så stor betydning for, om teknologien bliver en hæmsko eller en hjælp.

Beslutninger, der kunne gøres så meget bedre, smartere og med øje for de langsigtede virkninger. Men som kun sjældent bliver truffet med den bevidsthed i dag. Hvis du oplever den frustration, vil du glæde dig over, at vi er ved at nå ind i den nyeste fase i udviklingen. Den, hvor vi ikke hovedløst og begejstret taler om ‘Artificial Intelligence’, men i stedet om ‘Decision Intelligence’. Med ‘Decision Intelligence’ bringes mennesket tilbage til teknologien.

Med en human eller samfundsvidenskabelig baggrund har du forudsætningerne for at forstå, hvordan de teknologiske systemer er påvirket af fordomme og forforståelser. Så når du forstår systemerne, kan du træffe bevidste beslutninger om, hvor du vil hen med dem, og hvordan fremtiden vil komme til at se ud.

Decision Intelligence er startskuddet til en fremtid, vi selv vælger

De nyeste teknologier (og dem, der kommer om ganske kort tid), vil give os mulighed for på en helt anden måde end tidligere selv at beslutte, hvad der skal ske i fremtiden. Vi kan lynhurtigt lave modeller og udregninger af, hvad der vil ske i forskellige scenarier. Og så kan vi faktisk implementere dem, hvis vi forstår at sammensætte videnskaberne. Droppe silotænkningen og smelte vores viden om hjernen sammen med teknologien, med miljøet, geologien, biologien, sociologien og psykologien.

Derfor bliver vores beslutninger langt vigtigere end tidligere. Fordi vi nu kommer til at kunne udleve det. Gå fra tanke til handling på meget kort tid. Men det kræver, at du med en en blød baggrund kommer på banen og tør kaste dig ud i at lære om, hvordan al den teknologi, du bruger til daglig, virker bagved det hele.

I dag behøver du ikke at lære at kode fra bunden for at kunne forstå og bygge teknologi. Der findes programmer, der skriver koden, mens du designer.

Når du forstår principperne bag teknologien, er det dig, der står ved roret

I mange år har computere og programmerne i dem været skjult bag en tåge af begreber, uforståelige for uindviede. Men med den digitale revolution, bevæger vi os mere og mere henimod en verden, hvor du ikke behøver at forstå alt for at kunne bruge det. Det bliver oversat, så du langt nemmere kan indføre den viden, du har om mennesker, virksomhedsledelse, organisationer, klima, miljø, samfund osv. og bringe det sammen med teknologien. Så teknologien i langt højere grad bliver integreret i vores hverdag og går i den retning, du bevidst har truffet beslutning om, at den skal styre hen imod. Ønsker du at læse mere, kan vi anbefale artiklen 'Sådan kan du automatisere en kompliceret opgave'.

I stedet for at lade de store tech giganter være dem, der styrer dit ubevidste jeg, kan du tage styring og begynde at lede dig selv og dine omgivelser i den retning, som du udstikker.

Hvad er automatisering?

Automatisering er ren magi, hvis det bruges rigtigt. Det her er dit store overblik over automatisering og digitalisering.
Åbn guiden
Verden bygges allerede af ikke IT-udviklere.
Vil du med på vognen?
Det er nemt at komme i gang. Vi lærer dig værktøjerne og tricksene, hvis du vil udvikle en smart business med masser af automatisering ✌️
Lær automatisering